Når du skal flytte med hunden

Det kan være noget af en omgang for os mennesker, når vi skal flytte hus. Det giver tit anledning til meget forvirring og en hel del stress, da der skal ske mange ting og tages mange beslutninger. Det kan din hund også mærke, og det er vigtigt, at du husker at tage ekstra hensyn til hunden i tiden op til, under og lige efter flytningen. 

Forbered hunden

Modsat os mennesker, kan hunden ikke forstå, at den skal flytte og der findes ingen måde at forklare det på. Det bedste du kan gøre er derfor at forberede hunden så godt du kan, ved at lade den komme med til det nye hus flere gange før du flytter, hvis du har mulighed for det. Hunde knytter sig mest til sine ejere, men har det også bedst i vante omgivelser. 

Det kan være en rigtig stor omvæltning for en hund at flytte et helt nyt sted hen, specielt hvis du flytter til en ny boligform, f.eks. til en lejlighed, hvor hunden pludseligt får meget mindre plads og mulighed for at komme ud. Det kan være en god idé allerede før flytningen at give hunden noget mod stress. Det kan f.eks. være et kosttilskud, eller et Adaptil halsbånd, der hjælper hunden med at slappe af.

Skån hunden for flyttestress

Under flytningen, når du pakker alting ned i kasser, gør rent og maler, har du ikke meget tid til hunden. Det samme gør sig gældende, når du pakker ud og indretter dit nye hjem. Det er et par stressende dage, som vil være mindst ligeså stressende for din hund. 

Hvis det er muligt, er det derfor en rigtig god idé at få hunden passet hos en den kender, og meget gerne er vant til at være hos. Hvis ikke det er en mulighed for dig, så finde det mest stille sted eller rum du har og lad hunden være der med find kurv, mad og vand, samt noget legetøj eller noget sjovt at tygge i. Sørg for ikke at glemme hundens behov og lad den komme ud og gå sammen med dig.