Sådan overlever du universitetet

Er du lige startet på universitetet og synes du, at det godt kan virke ret uoverskueligt her i starten? Eller er du startet for noget tid siden og blevet ramt af studiekrise? Så kan du i denne artikel få nogle tips til, hvordan du gør studielivet lidt lettere i en presset hverdag. 

Strukturér din tid

Når dagene bare ruller derudaf og er fyldt med forelæsninger, forberedelse, fester, indkøb, arbejde og alle mulige andre ting, der præger hverdagen som studerende, så kan det godt være svært at finde et overblik over alt det, man skal i dagligdagen. Studieaktiviteterne og aftalerne flyver bare rundt i hovedet på én, og det er svært at finde hoved og hale i, hvornår man har fri, og hvornår man er optaget. 
Det kan derfor være en rigtig god idé at prøve og strukturere sin tid og derigennem skabe sig et bedre overblik over alle de ting, man skal. Dette kan for eksempel gøres i en notesbog, som man dekorerer rigtig fint og farvekoordinerer alle ens aktiviteter, så det er nemt lige hurtigt at finde rundt i det. Eller hvis man er mere til en digital løsning, kan et regneark også give dig mere frirum. Så hver gang du skal lave en aktivitet, så som at forberede dig til studiet eller på arbejde, så kan du plotte det ind i din valgte struktureringsmetode, og så får du et frirum og overblik over, hvornår du kan slappe helt 100% af, og hvornår du har noget, du skal. 

Hav styr på dit liv

Der er også mange andre ting, som kan give dig mere ro i hovedet som studerende. Det er vigtigt at have styr på økonomien, så der er tid og penge til café latte med veninderne eller øl med drengene. 

Derudover er det også en god idé at skabe sig en god base, hvor man virkelig kan slappe af, når man har fri fra studiet. For at finde ud af mere om at komme godt fra start med studierne findes der også andre guides, der kan hjælpe dig til at få et bedre studieliv.